Om Kommunismen

Hvad er kommunisme?

“Kommunismen er doktrinen om betingelserne for proletariatets befrielse.”

-Friedrich Engels, Kommunismens Principper

Altså Kommunisme, som en ideologi, omhandler den historiske opgave om at befri det arbejdende folk fra udnyttelse og undertrykkelse under kapitalismen, med det ultimative mål om, at befrie hele menneskeligheden fra diverse former for undertrykkelse

Hvad er socialisme?

Målet med Socialisme er Kommunisme; D.v.s at Socialismen er det værktøj vi bruger til, at komme til det endelige mål: Kommunismen. Socialisme kan karakteriseres ved at være det første skridt:

“… første skridt er at hæve proletariatet op til herskende klasse, at tilkæmpe sig demokratiet. Proletariatet (Arbejderklassen) vil bruge sit politiske herredømme til efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle produktionsinstrumenter i statens hænder, d.v.s. i hænderne på proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at øge mængden af produktionskræfter så hurtigt som muligt.”

-Det kommunistiske Manifest

Med den politiske og økonomiske magt accelereres samfundets produktionskræfter til et punkt, hvor de endelige betingelser for Kommunisme er muligt, og tiden dertil er hvad vi kalder Socialisme. Der foregår altså stadig klasser og klassekamp under Socialismen. 

Hvad er en klasse?

“Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står i direkte modsætning til hinanden: bourgeoisiet (kapitalisterne) og proletariatet. (arbejderklassen)”

-Det kommunistiske Manifest

Som marxister, så definerer vi disse klasser, ikke som de moderne ny-liberale kræfter ønsker det, som definere klasserne ud fra tilfældige indkomstintervaller, men ud fra den rolle og det forhold man spiller i samfundets overordnede produktionsforløb, samt ejerskab og brug af samfundets produktionsmidler. Altså defineres ens klasse ud fra forholdet til økonomien og samfundet.

Her er der to overordnede tendenser, to klasser:

Den første beskrives ved “Den klasse, som består af de moderne arbejdere, der kun lever, sålænge de finder arbejde, og som kun finder arbejde, sålænge deres arbejde øger kapitalen. Disse arbejdere, som må sælge sig stykkevis, er en vare som enhver anden handelsartikel, og er derfor på samme måde underkastet alle konkurrencens omskiftelser, alle svingninger på markedet”. Altså en gruppe af mennesker, hvis primære måde at overleve på er ved at sælge deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, som en anden handelsvare, denne klasse kalder vi proletariatet eller arbejderklassen og udgøre størstedelen af Danmarks, og verdens, befolkning.

Den anden er den nuværende regerende klasse, kaldt bourgeoisiet, kapitalistklassen eller det moderne borgerskab. Denne klasse er den direkte modsætning til proletariatet; Bourgeoisiet ejer kapital, i form af fx. industrikapital (altså arbejdspladser, produktionsmidler og maskineri til produktion), og alene fordi de ejer denne kapital er de berettiget til frugterne af arbejdet udført, hvilket de sælger med målet om, at øge kapitalen.

Hvad er en stat?

“Staten er et organ for klassestyre, et organ for undertrykkelse af en klasse af en anden; det er skabelsen af ​​”orden”, der legaliserer og fortsætter denne undertrykkelse ved at moderere konflikten mellem klasser”

-Vladimir Lenin, staten og revolutionen

Altså en stat er blot et redskab for den regerende klasse til at udøve deres klassestyre; D.v.s at statens karakter er afhængig af den regerende klasse, hvis styre det er organ for. Der er derfor forskel på en stat, som fungere i tjeneste af kapitalistklassen, eller en stat, som fungere i tjeneste af proletariatet, selvom staten herudover følger visse demokratiske værdier. Vi mener derfor, at det at vi har en (på overfladen) demokratisk forfatning ikke i sig selv er nok, men at vi bliver nødt til, at ændre statens klasse-karakter og hæve proletariatet til den regerende klasse.

Hvad med det Historiske spørgsmål?

Hvordan man, som moderne kommunist, forholder sig til de historiske eksperimenter med socialisme fra det sidste århundrede, kan vi elegant beskrive, som ‘Det Historiske Spørgsmål’, og man kan være garanteret, at hvis man stillede dette spørgsmål i et rum med fem kommunister, så ville man få mindst syv forskellige besvarelser. Derfor vil DKU komme med vores eget bud, som kan besvare spørgsmålet på en enighedsdannende måde:

Vi forkaster en ensidig besvarelse på dette spørgsmål; Vi mener ikke, at emnet er simpelt nok til at kunne blive vurderet med et karikeret “for eller imod” hvad angår de historiske eksperimenter, men da vi er kommunister, står vi kun til at vinde ved, at undersøge disse eksperimenter, for at kunne lære fra deres erfaringer. Med denne erfaring kan vi bestemme hvad der er værd at forkaste, og på hvilken måde vi ville kunne undgå det i dag, og hvad der værd at tage til sig, og i så fald hvordan man kan gøre det i vores egen tid.