Tanker om uddannelsessystemet

Af Kammerat Nikolai

Denne artikel bærer præg af personlige holdninger, og repræsenterer ikke DKU som helhed

Efter godt og vel tre år på en gymnasial uddannelse, og mange reflekterende
overvejelser, føler jeg at mine oplevelser fortjener at blive fortalt i dette blogpost.
Man behøver nemlig slet ikke at have læst marxistisk teori for at stille sig dybt kritisk
over for det uddannelsessystem, som langt størstedelen af landets unge skubbes
igennem. Langt størstedelen af de folk jeg har snakket med i mine tre år på en
gymnasial uddannelse, har faktisk delt mange af mine holdninger til lige præcis dette
spørgsmål.

Det er dog en fordel at have styr på marxistisk teori, for mange af de ting der netop
er galt ved uddannelsessystemet, skyldes samfundssystemets indretning, og ikke
tilfældigheder. Omend det er manglende finansiering af ordentlige
undervisningsforhold, eller det enorme pres på landets unge til at blive stigende
akademiske, skyldes 99% af problemerne det faktum, at statens fokus er på
arbejdsmarked og profit, ikke elevernes læring og dannelse. Det kan så sandelig
mærkes, og det er ikke tilfældigt at psykisk mistrivsel er stigende blandt unge
mennesker.

De vil fjerne vores SU, og starter så småt fra oven, fra de videregående uddannelser.
En statslig kommission foreslog i år at omdanne SU’en på kandidatuddannelser til
lån, og selvom det ikke er blevet til virkelighed endnu, er det ikke nogen
hemmelighed at vores velfærdsstat langsomt bliver udhulet. Politikerne kalder det
“cafépenge”, mens disse penge i realiteten går til mad, tøj og andre ting som er
livsnødvendigheder for trivsel og velvære.

Det kapitalistiske system så gerne at flere unge tog ungearbejde, og øgede den
samlede mængde arbejdskraft i landet, endda til underbetaling. For vi bruger jo
åbenbart kun penge på starbucks og nye Iphones, og derfor er det kun retfærdigt at
en 16-årig der udfører det samme arbejde som en 18-årig, skal tjene langt mindre.
Alt imens sidder de ambivalente politikere og prædiker om at unge skal fokusere på
deres uddannelse, ikke arbejde, samtidig med at de vil skære i SU’en. Hykleriet er
tydeligt.

Altså, der er noget dybt galt med uddannelsessystemet, og det er ikke tilfældigt at
flere og flere unge dropper ud af deres gymnasiale uddannelser, og at den psykiske
mistrivsel stiger. Disse problemer kan groft sagt kobles til det kapitalistiske
samfundssystem, og løsningen findes ikke gennem flere reformpakker, besparelser
og “effektivisering”. Nej, sandheden er at uddannelsessystemet kun er gået ned af
bakke, og den eneste løsning er at finde i en radikal samfundsomvæltning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s