Den glemte minoritet i Irak

Af Kammerat Ramin

Det er 2014, og jeg er 10 år gammel på det tidspunkt. Mine forældre tog os på en rejse sammen ned til den nordlige del af Irak, for at besøge resten af min familie. Vi er kurdere, og jeg glædede mig til at opleve mere af den kurdiske kultur. Så det vi gjorde først var, at vi tog en bus fra Antalya i Tyrkiet, og blev kørt til Sulaymaniyah i Irak. Det var sommer, bussen var varm og den kørte i lang tid.

Da vi havde ankommet til Irak, så blev jeg gennem hele ferien taget rundt om i den nordlige del af Irak. Jeg skulle ofte besøge familiemedlemmer, som boede omkring forskellige steder, så jeg fik også lov til at se de fattigste dele af Nordirak. Jeg var 10 år gammel, men noget af det første jeg lagde mærke til var at der var en masse forurening. Som 10-årig, lagde jeg mærke til at der var dårlig infrastruktur, og at der var en masse flygtninge. Nordirak fejlede meget.

Der var også meget andet galt, som jeg direkte kunne se, men en af de ting som 10-årig jeg ikke rigtigt forstod var over hvorfor yazidi templerne var tomme. Min far tog mig et par gange til yazidi templer, men jeg havde kun set et enkelt yazidi-person gennem hele turen. Selvom de havde meget store templer, undrede jeg mig over, hvorfor der ikke var yazidier tilstede. Min første oplevelse med yazidierne gav mig ikke så meget viden om dem, så hvem er yazidierne egentlig?

Yazidierne

Yazidierne er en etnoreligiøs minoritet i det nordlige del af mesopotamien. De følger deres egen religion, og taler et kurdisk sprog. De er indfødte, og er desværre også meget forfulgte. De har oplevet voldsom undertrykkelse i hundredvis af år, og har overlevet en masse folkemord. Det seneste folkemord mod yazidier skete i 2014, da Islamisk Stat overtog deres hjemland. 

Da ISIS overtog yazidiernes hjemme, oplevede yazidi-befolkningen en masse forfærdelige ting. De blev dræbt, trafikeret, voldtaget, gjort til slaver, misbrugt og meget mere. Yazidi kvinder og piger blev solgt for så lidt som 10 dollars i offentlige slavemarkeder. Mange af dem er blevet tortureret i årevis, og i dag er 3000 manglet. Over 80% af alle yazidier i Irak blev flygtninge i de år, og tusindvis blev dræbt.

Danmarks støtte til yazidierne

I Danmark så har vi hverken anerkendt det yazidierne oplevede i 2014 som folkemord eller hjulpet deres flygtninge. I stedet har vi et meget racistisk indvandrer- og flygtningepolitik. Vi har ikke vist solidaritet på nogen måde mens nogle af verdens mest forfulgte mennesker lider i forfærdelige betingelser. Danmark støttede også amerikansk krig i Irak i 2003, så vi er også delvist ansvarlig for meget af det yazidierne går igennem nu. 

Vi har glemt dem i Irak, hvilket betyder at der sikkert er mange andre befolkningsgrupper som vi også har glemt. Verdenssamfundet har ikke gjort handling til at hjælpe disse mennesker, og vi bidrager hellere ikke til noget. Hverken i form af statsstøtte eller generelt ude i samfundet. Venstrefløjen i Danmark taler sjældent om de undertrykte yazidier, og vi kæmper hellere ikke for at give bedre støtte til dem. 

Jeg ville havde haft en anderledes oplevelse med yazidi-befolkningen som 10-årig, hvis verdenssamfundet ikke havde forsømt og glemt dem. Det ville også havde gjort en forskel, hvis selve emnet omkring deres forfølgelse blev taget op i Danmark, og vi talte om hvordan vi skal forholde os til undertrykte nationer omkring verdenen. Vi taler lidt om den forurening og fattigdom som blev forårsaget af vestlig imperialisme i Irak, men vi taler slet ikke om yazidierne.